
AGF-profil raser over dommer: Fløjten er jo i munden hele tiden
Nicolai Poulsen var bestemt ikke tilfreds med dommerens indsats, da Viborg FF og AGF delte pointene imellem sig.

– Det bliver rodet ad helvedes til. Han har jo fløjten i munden hele tiden, og det er svært at få noget som helst i gang.
Så hård var kritikken fra Nicolai Poulsen rettet mod Mikkel Redder, der søndag eftermiddag passede fløjten i 3F Superliga-kampen mellem Viborg FF og AGF.
Hos rettighedshaverne fra TV 2, spurgte den udsendte tv-reporter nemlig AGF-spilleren ind til dommerens linje efter pointdelingen på 1-1. Og her var Nicolai Poulsen klar i spyttet:
– Det er svært at finde linjen i noget som helst i dag. I det ene øjeblik må du få armene op i hovedet. Og i det næste øjeblik går den ikke, lød det fra en tydeligt frustreret Nicolai Poulsen.
Hos midtbanespilleren kan vreden måske særligt skyldes en situation i slutningen af kampen, som du kan blive en smule klogere på herunder:
