
Åh nej, Arteta: Arsenal-stjerne melder afbud til landsholdet
Julian Nagelsmann og Tyskland må undvære Kai Havertz i de kommende landskampe.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Lørdag eftermiddag chippede Kai Havertz elegant bolden i kassen i Arsenals sejr over Southampton.
Søndag har den tyske angriber meldt afbud til landsholdet, da han har døjer med problemer i venstre knæled.
Det oplyser det tyske fodboldforbund. Dermed er Havertz ikke med, når Tyskland møder Bosnien-Herzegovina og Holland i Nations League.
Kai Havertz har vist god målform for Arsenal i denne sæson, og lørdagens kasse var den fjerde af slagsen i syv kampe i Premier League.
