
Tidligere Barcelona-kvartet bænket for Inter Miami
Inter Miami skal klare skærene uden de fire stjernespillere fra start, når klubben her til aften møder Toronto.

Foto: Trevor Ruszkowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Inter Miami-bænkens gennemsnitsalder har fået et nøk op til kampen mod Toronto.
Her kan man nemlig finde hele fire ex-Barcelona-stjerner, der alle har taget turen over Atlanten til Miami.
Således starter Jordi Alba, Sergio Busquets, Luis Suarez og Lionel Messi på bænken til aftenens kamp i MLS.
Det er tilmed den tidligere Barcelona-træner Gerardo “Tata” Martino, der tager plads på bænken ved siden af stjernerne.