Premier League

Officielt: Chido Obi skriver med Manchester United

Den 16-årige angriber har underskrevet kontrakt i Manchester United.

Chido Obi underskriver kontrakt i Manchester United
Foto: Instagram

Chido Obi har skrevet under med Manchester United.

Det står klart lørdag, hvor den unge U18-landsholdsangriber skriver, at han har underskrevet med den engelske storklub.

Chido Obi har stået uden kontrakt, siden han forlod Arsenal i sommer, men nu er et langt forløb uden klub nået til sin afslutning.

Manchester United har endnu ikke meldt noget ud, men Chido Obi sætter selv et par ord på transferen til Manchester United.

– Jeg er meget glad for at skrive med denne fantastiske klub. Nu er det tid til at fokusere og indfri mine drømme.

– Tak til alle, som har hjulpet mig med at nå så langt, skriver Obi på Instagram.

Chido Obi underskriver kontrakt i Manchester United
Foto: Instagram

Chido Obi scorede i sidste sæson imponerende 32 mål i 18 kampe for Arsenals U18-mandskab.

Den unge angriber er noteret for 16 mål i 27 kampe på forskellige danske ungdomslandshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P