Premier League

Guardiola langer ud: ‘Tusind tak, Premier League’

Pep Guardiola er langt fra tilfreds med Premier League, som han langer ud efter i et interview med BBC.

Pep Guardiola på sidelinjen onsdag aften i Carabao Cup
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Pep Guardiola er langt fra tilfreds med Premier League.

Den rutinerede Manchester City-stjernetræner har ytret et stort ønske om, at Manchester City får udsat sin Premier League-start i næste sæson.

Det tyder dog ikke på at Premier League er samarbejdsvillig.

Over for BBC fortæller Pep Guardiola, at Manchester City har spurgt Premier League, om ikke man kunne udsætte klubbens start på sæsonen 2025/26 grundet klub-VM, som afsluttes kort før sæsonstarten.

Men det er man eftersigende ikke gået med til i Premier League.

– Premier League har ikke tilladt os at udsætte de første to kampe, så vi kan komme os. Tusind tak for det, siger spanieren ifølge BBC.

– Jeg tror, ​​klubben bad ligaen om at udskyde kampene med en, to eller tre uger, så vi kan holde ferie efter klub-VM, men det er absolut ikke tilladt. Skulle Premier League sige ‘ja’ til os? Nej, absolut ikke.

BBC har dog efterfølgende undersøgt sagen nærmere – både via kilder internt i Manchester City og i Premier League.

Og noget tyder på, at Pep Guardiola ikke har været ordentligt informeret. Det viser sig nemlig, at Manchester City ikke har indgivet en officiel anmodning endnu.

I sommeren 2025 er klub-VM blevet udvidet og afvikles fra den 15. juni til den 13. juli.

Premier League-sæsonen er af gode grunde endnu ikke på plads, men turneringen starter typisk i de første uger af august – ligesom Community Shield afvikles ugen forinden.

Manchester City tangerer CL-rekord efter pligtsejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P