Arteta roser stjernes ansvar: Har været her længe nok til det
Bukayo Saka har taget store skridt på et velspillende Arsenal-hold. Det er blevet bemærket af hans manager, Mikel Arteta, der giver ham roser og råd med på vejen.
I en alder af bare 23 år, har han netop rundet 235 Arsenal-kampe.
Bukayo Saka er blevet en central figur på et godt spillende Arsenal-mandskab.
Det hyldes af Mikel Arteta, der har bidt mærke i offensivspillerens ansvar. Han tror også på, at hans guldfugl kan nå nye højder.
– Han viser den modenhed, og de skridt som en spiller skal tage. Han har været en del af holdet i lang nok tid til at have den rolle, siger Arteta til Sky Sports.
Det var efter dagens sejr over Southampton, at roserne til Arsenals nummer syv faldt.
– Han tror på det, og han har evnen til at ændre kampe og afgøre kampe. Han vil være den bedste.
Men for manageren kan han tage flere skridt.
– Gør det hjemme, gør det ude, gør det i store kampe og i de ikke-så-store kampe, og når holdet har mest brug for det. Det kendetegner en top spiller, afslutter Arteta.
Arsenal slog lørdag eftermiddag Southampton med 3-1, og Bukayo Saka var involveret i alle tre Gunners-scoringer. Du kan læse mere om kampen herunder:
Arsenal vinder sikkert trods Southampton-chok