Premier League

United-ejer om mulig Ten Hag-fyring: Ikke min beslutning

Manchester Uniteds ejer vil ikke kommentere på, om Erik ten Hag bliver fyret.

Sir Jim Ratcliffe giver Erik ten Hag hånden.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Should I stay, or should I go?

Sådan sang The Clash tilbage i 1981, og nu presserer spørgsmålet sig atter engang i Manchester United.

Er tiden inde for Erik ten Hag?

De fleste tilhængere af De Røde Djævle har nok taget stilling til spørgsmålet, som Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe også blev forholdt af BBC.

Sir Jim Ratcliffe giver Erik ten Hag hånden.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det spørgsmål, vil jeg ikke svare på. Jeg kan godt lide Erik. Jeg synes, at han er en meget dygtig træner, men i sidste ende er det ikke min beslutning, det er ledelsen i Manchester United, der skal beslutte, hvordan vi bedst muligt driver klubben.

– Men det hold, der driver United har kun arbejdet sammen siden juni eller juli. De var her ikke i januar, februar, marts eller april.

– Man kan næsten tælle det i uger. De har ikke været der længe, så de er nødt til at tage sig tid til at vurdere situationen og træffe nogle fornuftige beslutninger.

– Vores mål er meget klart: Vi vil føre Manchester United tilbage til, hvor klubben hører til, og der er vi ikke endnu. Det er meget klart, lød det fra Ratcliffe.

Erik ten Hags næste opgave bliver en udebanetur til Aston Villa, der senest besejrede selveste Bayern München i Champions League.

Den kamp kan du se på See og Viaplay, når den sparkes i gang klokken 15:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P