
Hårdt slag for U21-landsholdet: Profil tvunget til afbud
Thomas ‘TK’ Kristensen er ikke blevet sin skade kvit og må derfor melde afbud til det danske U21-landshold.

Foto: Giuseppe Lami/EPA/Ritzau Scanpix
U21-landstræner Steffen Højer har været nødsaget til at foretage en ændring i den danske trup.
Således oplyser DBU på X fredag, at Thomas ‘TK’ Kristensen ikke er blevet sin skade kvit og derfor har meldt afbud.
Som erstatning for Udinese-midtstopperen har Steffen Højer i stedet udtaget en mulig debutant i form af Villads Nielsen fra Bodø/Glimt.
Danmark møder den 15. oktober Island på hjemmebane i Vejle.
Med en sejr kan man kvalificere sig til EM-slutrunden i 2025.