Vildt rygte: Barca lurer på Haaland og Neymar
Man har altid drømt stort i FC Barcelona – og det gør man stadigvæk.
Et af de vildere rygter har set dagens lys.
Således beretter spanske Sport, at man i FC Barcelona drømmer om ikke bare én, men to verdensstjerner.
Ifølge mediet er Erling Haaland nemlig klubbens førsteprioritet på transfermarkedet.
Mediet gør det dog klart, at det bliver svært for Barca at hente nordmanden i Manchester City.
Ikke desto mindre, så er det altså det, som man på ledelsesgangene går og drømmer om.
Håbet er, at det forhåbentligt bliver lettere at få fingrene i Haaland, når Pep Guardiola, der har kontraktudløb i Manchester City til sommer, er væk.
Det er dog ikke kun den norske angriber, der har Barcas interesse.
Det spanske medie beretter nemlig også om en mulighed for at blive genforenet med Neymar, der spillede i klubben fra 2013 til 2017, inden han blev solgt til PSG.
Den 32-årige brasilianer skiftede sidste sommer til saudiarabiske Al-Hilal, hvor han nærmest lige siden ankomsten har kæmpet med en alvorlig knæskade.
Han er dog på vej tilbage igen.
Neymars nuværende kontrakt løber ud i sommeren 2025, hvor Barca altså i teorien kan hente ham kvit og frit.
Ifølge Sport er det blandt andre klubpræsident Joan Laporta, der går med drømmen om at levere lidt af en ‘mediebombe’ ved at hente en af de to spillere.
Det påpeges dog, at det er mange forskellige årsager kan blive svært – særligt med tanke på klubbens finansielle problemer de seneste år.