– Jeg er ikke for fin til Conference League
Jacob Neestrup og F.C. København skal i år på europæisk eventyr, men det bliver ikke på samme hylde som i fjor – og det FCK-chefen ikke for fin til.
Torsdag aften går det løs.
F.C. København tager hul på en ny europæisk kampagne, men denne gang bliver det ikke i Champions League.
I år hedder det Conference League, men det har Jacob Neestrup stadig planer om at tage ganske seriøst.
Det slog FCK-træneren fast på onsdagens pressemøde.
Nogle kalder det Conference League en ‘Mickey Mouse-turnering’ – hvorfor er det vigtigt for F.C. København?
– Der er ikke noget i vejen med spørgsmålet, men det fortjener næsten ikke noget svar. Dem der har den holdning, de kan bare blive væk, og så kan vi andre prøve at nå så langt som overhovedet muligt.
– Jeg er ikke for fin til at spille Conference League, men det er klart, at Champions League er større, sådan er det jo.
– Men jeg er ikke for fin til det, jeg synes, der er mange dygtige hold, og vi vil gøre vores ypperste for at spille europæisk fodbold efter jul, fortalte Jacob Neestrup på onsdagens pressemøde.
Du kan følge F.C. Københavns Conference League-brag mod de polske mestre fra Jagiellonia torsdag aften klokken 21:00 på Disney+.
Trupnyt: FCK tager hul på Conference League