3F Superligaen

AGF henter ung nigerianer til Fredensvang

AGF har onsdag præsenteret en bare 18-årig midtbanespiller, der nu drager til Aarhus for at jagte drømmen.

Ekemini Ime præsenteres som ny spiller i AGF.
Foto: AGF
Denne historie udkom først på campo.dk

Ekemini Ime er ny mand i AGF.

Det oplyser Aarhus-klubben på sin hjemmeside.

Planen er, at han i første omgang skal være en del af AGF’s akademi og træne med klubbens U19-hold.

Han debuterede allerede i weekenden, da han blev skiftet ind i en kamp mod FC Midtjylland.

– Ime er en ung spiller med en stærk fysisk pakke, som passer til vores ”style of play”, og til hans position på den defensive midtbane. Han rummer et stort potentiale, som vi tror på sigt kan udfolde sig i vores rammer og under ledelse af vores trænere og stab.

– Han er en ihærdig og arbejdsom spiller, som nu skal udvikle sig endnu mere – både fysisk og spillemæssigt – og det bliver spændende at følge ham i de kommende år, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, til klubbens egen hjemmeside.

Rösler om AGF-profils comeback: Links er Links

Ekemini Ime rykker til Aarhus fra Nigeria og er ikke bare en kortsigtet satsning.

AGF oplyser således, at han er blevet udstyret med en kontrakt af fem års varighed.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P