Uniteds spillere forventer Ten Hag-fyring: Så dyrt bliver det
I Manchester Uniteds omklædningsrum sidder spillerne angiveligt med en fornemmelse af, at det snart er slut med Erik ten Hag.
En 13. plads i Premier League og en uafgjort hjemme mod Twente i Europa League.
Og senest en snitter på 0-3 hjemme mod Tottenham.
Det er nogle af de bærende argumenter for, at Erik ten Hags job som manager i Manchester United lige nu hænger i en tynd tråd.
Ifølge Daily Mail er fornemmelsen nu også blandt Manchester Uniteds spillere, at Erik ten Hag bliver fyret.
Sker det, kommer det ifølge GOAL og Daily Mirror til at koste klubben 17,5 millioner pund. Det svarer til 157 millioner kroner.
Havde man fyret ham i sommer, hvor man i stedet valgte at forlænge aftalen med den hollandske manager, havde det ‘kun’ kostet 10 millioner pund at fyre ham.
Erik ten Hags kontrakt med Manchester United strækker sig frem til sommeren 2026.
Ifølge flere medier afhænger hans fremtid i klubben i høj grad af de to kommende kampe inden landsholdspausen.
Her møder man først Porto på udebane i Champions League torsdag aften, inden et opgør ude mod Aston Villa venter søndag.