Campo erfarer: Engelsk klub hiver i Randers-assistent
Randers FC’s assistenttræner har interesse fra både udlandet og Danmark, erfarer Campo.
Ifølge Campos oplysninger har en klub fra den næstbedste engelske række tilbudt Randers FC’s assistenttræner Fatah Abdirahman et job i trænerstaben.
Der skulle være tale om en midterklub i Championship, hvor danskeren er tiltænkt en rolle som assistent for klubbens cheftræner.
Campo har forsøgt at få en kommentar fra Fatah Abdirahman, om det kunne være en interessant mulighed, men han har nægtet at kommentere på oplysningerne.
Foruden jobtilbuddet som Championsship-assistent, skulle den 32-årige assistenttræner også være på blokken i NordicBet Ligaen.
Her skulle han være en ud af i alt fire kandidater til det ledige cheftrænersæde i Vendsyssel FF.
Abdirahman har været assistent for Rasmus Bertelsen siden sommeren 2023. Han har en fortid i klubber som FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AGF,
Disse oplysninger har Fatah Abdirahman over for Campo dog heller ikke lyst til at forholde sig til.