Atletico-stopper ramt af hovedskade i Madrid-derby
Der var topopgør i La Liga søndag aften, da Atletico Madrid og Real Madrid mødtes og her opstod der i slutningen af kampen en uheldig situation.
Robin Le Normand er blevet ramt af en hjerneskade.
Det meddeler Atletico Madrid i dag tirsdag, efter midterforsvareren i slutminutterne af søndagens Madrid-derby stødte sit hoved sammen med Aurelien Tchouameni. Kampen blev efterfølgende fløjtet af, mens de to spillere fik behandling.
Atletico Madrid skriver på sin hjemmeside, at Le Normand er blevet ramt af en traumatisk hjerneskade, også kaldet TBI.
Meldingen lyder umiddelbart voldsom, men i følge den spanske avis Marca er det ikke så slemt som det lyder, og en alvorlig skade skulle være blevet udelukket. Le Normand kan dog stadig se frem til en længere pause fra banen.