Herrelandsholdet

Landstræner: Derfor er Stage og Nicolaisen med

Lars Knudsen sætter ord på, hvorfor han har valgt at udtage formstærke Jens Stage og den mulige landsholdsdebutant Rasmus Nicolaisen til det danske Herrelandshold.

Fungerende landstræner Lars Knudsen svarer på pressens spørgsmål, ved udtagelsen af landsholdstruppen til de to kommende udekampe mod Spanien og Schweiz, hos DBU i Brøndby mandag den 30. september 2024.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det danske Herrelandshold skal snart i aktion igen, når man i midten af oktober tørner sammen med Spanien og Schweiz i UEFA Nations League.

Til de kampe har Lars Knudsen i dag udtaget sin trup, hvor han blandt andet har fundet plads til to store overraskelser i form af Werder Bremens Jens Stage og den mulige landsholdsdebutant Rasmus Nicolaisen fra Toulouse.

Til Viaplay sætter den vikarierende landstræner nu ord på, hvorfor netop de to har fundet vej til truppen:

– Vi har fulgt Jens længe. Han har spillet over 70 kampe i Bundesligaen i de seneste to sæsoner. Alene det siger i sig selv, at der er noget kvalitet, siger Lars Knudsen om Stage, der må være høj på selvtillid dagen derpå efter sit hattrick mod Hoffenheim.

Om udtagelsen af den 27-årige Rasmus Nicolaisen, der for første gang er inde omkring det danske A-landshold, lyder det:

– Vi har fulgt ham længe. Rasmus er en dygtig forsvarsspiller, som er god til at forsvare feltet. Han har et godt venstreben og et godt hovedsspil, så vi er sikre på, at han er en, som kan supplere vores gruppe rigtig godt.

– Overraskende, at Rasmus Højlund er med

Herrelandsholdet møder Spanien på Estadio Nueva Condomina i Murcia lørdag 12. oktober, hvorefter de tre dage senere tørner sammen med Schweiz i St. Gallen.

Begge kampe har kickoff klokken 20:45 og har foruden de to nye landsholdsansigter også fået følgeskab af blandt andre Rasmus Højlund, som er tilbage i rødt og hvidt efter sin lange skadesperiode.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P