Trods blodig ankel: Haaland meldes klar til CL-kamp
Den norske målræv var en mand i smerter efter weekendens brag mod Newcastle.
Pep Guardiolas panderynker har aldrig været større.
Forud for onsdagens opgør i Champions League mod Slovan Bratislava må cheftræneren undvære Kevin De Bruyne, Nathan Ake, Oscar Bobb og Rodri.
Men nu er der glædelige nyheder fra den blå del af Manchester.
Erling Haaland trænede med resten af truppen til mandagens træningspas, selvom nordmanden spillede med smerter i Newcastle-kampen.
Haaland havde et sammenstød med Dan Burn, som resulterede i en blodig ankel.
Guardiola var også nervøs efter kampen, men nu kan spanieren sænke skuldrene igen, der mandag kunne glæde sig over norsk deltagelse under hele træningen.
Haaland har været flyvende i år, hvor det er blevet til 10 mål i seks kampe i Premier League.
Dermed er det skidt nyt for slovakkerne, der skal stå overfor en storspillende nordmand.