Serie A i chok: 19 anholdt i massiv efterforskning
Et ekstraordinært pressemøde blev mandag afholdt i Italien.
Fodbolditalien er rystet efter et pressemøde, som blev afholdt tidligere i dag.
Italiensk politi har anholdt 19 personer, som er anklaget for kriminelle forbindelser til Ndrangheta, som er en magtfuld mafiagruppe i Italien.
Anklagemyndigheden mener, at nogle af de personer er involveret i den italienske fodboldscene henholdsvis for Inter Milan og AC Milan.
Anklagemyndigheden siger på en pressekonference, at anklagerne inkluderer kriminelle forbindelse med brug af “mafiemetoder”, afpresning, overfald og andre alvorlige lovovertrædelser.
Anklagemyndigheden hævder, at de mistænkte har forsøgt at tage kontrol over alle de forretningsaktiviteter omkring Milanos Giuseppe Meazza-stadion – også kendt som San Siro – herunder parkering, mad, billetter og souvenirsalg.
Efterforskerne oplyste, at nogle af de mistænkte muligvis også har været involveret i narkotikahandel.
Politiet har angiveligt ransaget huse hos over 50 personer, og blandt de anholdte er Luca Lucci og Renato Bosetti, ledere af henholdsvis AC Milan og Inter Milan “ultras” fangrupper.
– Den her efterforskning viser risiciene for infiltrering fra organiseret kriminalitet i både professionel og amatørfodbold. Vi må stoppe med at lade som om, vi ikke ser disse risici. siger den italienske antimafia-anklager Giovanni Melillo på et pressemøde.
Hverken AC Milan eller Inter Milan har endnu kommenteret på dagens anholdelser.