
Rystet Vallys efter ydmygelse: Det er for ringe
Brøndby IF blev ydmygt i Farum, hvilket BIF-profilen havde svært ved at sætte ord på.

Der er ikke meget at glæde sig over, når man indkasserer fire mål på 16 minutter.
Derfor var det en rystet Nicolaj Vallys efter 4-1-nederlaget til FC Nordsjælland.
– Det er for ringe. Jeg ved ikke, hvad der sker. Vi ser skidt ud i nogle af situationerne, og så er de skarpe. Vi ved, at det er svært heroppe, så vi er nødt til at være klar på det hele, udtaler en skuffet midtbanespiller.
– Vi var egentlig forberedt på, at de kom til at have bolden meget, men de må ikke lave fire mål, så det er for ringe, fortæller han og understreger:
– Vi skal afrunde det og kigge frem. vi har et hårdt og vigtigt program, og vi skal med nu, lyder det fra Vallys.
Brøndby møder FC Midtjylland, AGF og F.C. København i de næste tre kampe af 3F Superligaen.