Herrelandsholdet

– Overraskende, at Rasmus Højlund er med

Flemming Toft er overrasket over, at Rasmus Højlund er med i Lars Knudsens landsholdstrup.

UEFA EURO 2024 Fodbold europamesterskab i Tyskland. Danmark - Tyskland Danmark taber 1/8 finale imod Tyskland 0 - 2 Frustreret Rasmus Højlund
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Han har blot fået 42 minutter på banen i denne sæson for Manchester United.

Alligevel var Rasmus Højlund at finde i den landsholdstrup, som vikarierende landstræner Lars Knudsen mandag satte navn på.

Højlund har misset store dele af sæsonen med en lårskade, og udtagelsen af den 21-årige Manchester United-angriber kommer bag på Campos kommentator Flemming Toft.

– Det er overraskende, at Rasmus Højlund er udtaget efter mindre end en halvleg af samlet spilletid for Manchester United i denne sæson. Det er en klar søgen efter den “rigtige” 9’er på Herrelandsholdet, mener Flemming Toft.

Knudsen har udtaget den mulige debutant fra Toulouse Rasmus Nicolaisen samt Jens Stage fra Werder Bremen i truppen.

UEFA EURO 2024 Fodbold europamesterskab i Tyskland. Danmark - Tyskland Danmark taber 1/8 finale imod Tyskland 0 - 2 Frustreret Rasmus Højlund
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

– Rasmus Nicolaisen, der får fuld spilletid i Toulouse, får debut-chancen med de problemer der er i det danske centrale forsvar. Andreas Christensen er stadig ude med skade og Jannik Vestergaard har ikke spillet de seneste fem uger i Leicester.

– Jens Stage, der ikke har været med siden sin eneste landskamp i 2021 – lavede hattrick for Werder Bremen i weekenden, men er næppe udtaget alene på grund af det, er Tofts reaktion efter mandagens udtagelse.

Det er ikke kun i truppen, at nye navne gør comeback. Også Morten Wieghorst er tilbage efter sin sygemelding tidligere på efteråret.

– Det er ikke kun de nye ansigter, der er til landsholdseksamen, det er Lars Knudsen, Morten Wieghorst og DBU også i de to kampe.

– Det er meget specielt, at den førstevalgte landstræner, Wieghorst, er kommet tilbage efter sygeafbud – og ikke træder ind på det, han var valgt til i første omgang. Nu er han på bænken igen, slutter Toft.

Danmark møder Spanien den 12. oktober og Schweiz den 15. oktober. Begge kampe spilles på udebane.

Glæder sig til store kampe: Godt for dansk fodbold

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P