3F Superligaen

Officielt: AGF henter nordmand på fri transfer

AGF har netop offentliggjort, at man har hentet en ny målmand til klubben.

Kristoffer Klaesson sidder i biografsæder iført AGF's grønne trøje
Foto: AGF
Denne historie udkom først på campo.dk

Ny mand mellem stængerne i Aarhus.

I kølvandet på Leopold Wahlstedts alvorlige skade har AGF nu garderet sig på keeper-positionen.

Ind er kommet den 23-årige nordmand Kristoffer Klaesson, som har skrevet under på en aftale, der løber ind til den 30. juni 2024.

Kristoffer Klaesson sidder i biografsæder iført AGF's grønne trøje
Foto: AGF

– Efter Leos meget triste skade, er vi glade for, at kunne supplere vores målmandsteam med Kristoffer, som er en dygtig målmand, og som sikrer, at vi med Jesper Hansen, Jonathan Hutters og nu Kristoffer Klaesson, er dækket godt ind på pladsen, fortæller AGF’s sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Selv er den nytilkomne normand også meget begejstret over skiftet.

– Jeg er meget glad for denne mulighed i AGF. Det er en spændende klub i en god liga, og jeg ser frem til at bidrage til målmandsteamet og i truppen, lyder det fra Klaesson til AGF’s hjemmeside.

Kristoffer Klaesson startede sin karriere i norske Vålerenga, hvorefter han som 20-årig blev solgt til Leeds.

Det blev dog ikke nogen udpræget succes i den engelske klub, da Klaesson blot fik fire kampe for klubbens førstehold.

I sommer røg den norske målmand så til Rakow, hvor han dog aldrig nåede at spille en kamp, da man rev kontrakten over med ham, fordi han var blevet spottet på en McDonalds.

Det var et stort problem, da parterne havde lavet en aftale om, at Klaesson skulle tabe sig.

Ny AGF-målmand blev fyret for en måned siden fra polsk klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P