LaLiga

Medie: Courtois skal undersøges for skade

Real Madrid kan meget vel ende med at skulle undvære Thibaut Courtois nok en gang.

Thibaut Courtois i færd med at sparke til bolden under Real Madrids kamp mod Atletico Madrid.
Foto: Ana Beltran/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Seneste sæson var et sandt skadeshelvede for Thibaut Courtois.

I alt blev det til bare fire kampe i LaLiga og et enkelt opgør i Champions League for den belgiske keeper.

I denne sæson er han dog blevet fit for fight igen – men lykken er flygtig.

Efter at have vogtet Real Madrids mål i sæsonens første kampe, var han atter på plads til opgøret ude mod Atletico Madrid søndag aften.

Det forlyder dog, at han ikke er sluppet skadesfri fra opgøret.

Det skriver blandt andre Fabrizio Romano.

Han mener at vide, at den 32-årige belgier i løbet af mandagen skal testes yderligere for et muskelproblem.

Samtidig melder han, at Andriy Lunin, der i sidste sæson fik oceaner af spilletid i Courtois’ fravær, er klar til at tage over og tage sig af Real Madrid-målet i onsdagens Champions League-kamp mod Lille.

Søndagens kamp mellem Atletico Madrid og Real Madrid endte 1-1 efter en dramatisk omgang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P