– Det er den værste præstation, jeg har set under Ten Hag
Gary Neville er mildest talt chokeret over det lave bundniveau, som Manchester United og Erik ten Hag præsterer for tiden. Han mener, at klubben nu har nået bunden.
Det ville være en underdrivelse af dimensioner, hvis man påstod, at tingene kører som smurt for Manchester United i skrivende stund.
Spillemæssigt ser det ikke for godt ud, og søndag aften blev man spillet ud af banen af Tottenham hjemme på Old Trafford, hvor man tabte med 0-3.
Det har som vanligt medført heftig kritik fra adskillige fronter. Også fra en af branchens mest højlydte stemmer i den offentlige kritik af klubben – Gary Neville – der dækker Manchester United for Sky Sports:
– Det er en af de værste præstationer, som jeg har set under Erik Ten Hag. Og det siger alt. Det var virkelig ringe, lyder det fra Neville, der samtidig konstaterer, at klubben nu har nået bunden:
– Det kan ikke blive ringere end den første halvleg. Det er en chokerende dag. En virkelig dårlig dag for Ten Hag.
Intet er ‘United’ lige nu… Farvel til Erik ten HagDermed melder den tidligere United-back sig i koret af kritikere, der snart gerne ser hollænderen blive erstattet på managersædet i den engang så succesfulde fodboldklub.
En klub, der fortsat er sine konkurrenter overlegne i forhold til engelske mesterskaber med 20 af slagsen.
Erik ten Hag har på papiret nu to kampe til at vende den nuværende krisesituation i klubben, inden den europæiske klubfodbold bliver afløst af landskampspause.
Her venter der United to svære udekampe, hvor man først torsdag 3. oktober tørner sammen med FC Porto i Champions League, hvorefter Aston Villa venter i Premier League søndag 6. oktober.