David Nielsen om FCN: Det er jo ren Barcelona
Fodboldtræner og fodboldekspert på TV2 David Nielsen var klar i spyttet ved pauseanalysen.
Cheftræner for Lillestrøm David Nielsen tabte med hele 4-1 til Viking i weekenden.
Men i TV2-studiet var der stadig overskud hos den danske cheftræner, som havde de helt store gloser om FC Nordsjællands præstation.
Særligt om 4-1-målet til Nordsjælland var der en sammenligning, som luner godt, hvis man holder med Farum-holdet.
– De løber bare fremad, og de spiller fremad, og det er fantastisk lavet af Tverskov (red. Jeppe). Så slår han en ekstra aflevering, som er fuldstændig voldsom. Det er jo ren Barcelona, siger David Nielsen i pausen og fortsætter:
– Det er det, når man fører 3-1, og man kan mærke modstanderen er svag. Det er Brøndbys forsvarsspil og den generelle stemning på Brøndbyholdet, som inspirerer Nordsjælland til at spille på den måde.
David Nielsen har selv fortid i F.C. København, hvilket er gået i arv. Dét kan du læse mere om her:
Noah Holm: Tror ikke min far giver mig lov til Brøndby-skifte