
Mistrati passer på: Fatter intet – hårdt at være dommer
Vito Hammershøy-Mistrati blev søndag frarøvet mathvinderrollen i Norrköpings kamp mod Halmstad, og dommerens beslutning var han bestemt ikke enig i.

Vito Hammershøy-Mistrati ville formentlig ønske, at de havde VAR i Allsvenskan.
Det har de imidlertid ikke, og derfor blev danskeren søndag frarøvet den matchvinderrolle, som han retteligt burde have haft i Norrköpings udekamp mod Halmstad.
Den tidligere Hobro- og Randers-midtbanespiller hamrede bolden ind kort efter pausen, efter han havde taget den ned med brystet, men dommeren annulleret målet, da han havde set en fantom-hånd på bolden.
Ikke ligefrem en dom den danske midtbanespiller var imponeret af.

– Alle kan jo se på tv, at det er mit bryst. Den er ikke i nærheden af min arm, så det er et tydeligt mål og jeg fatter ingenting, siger Mistrati efter kampen til Max, inden han varer sig mod at kritisere dommeren.
– Det er et hårdt arbejde at være dommer, og jeg har meget respekt for dommeren i dag. Han laver en fejl, men sådan er det. Det er et svært job, og jeg respekterer hans job, lyder det fra danskeren.
Du kan se situationen i videoen herover.