Jønsson og AEK til tops efter sejr i Athen-derby
AEK generobrer førstepladsen i den græske Super League, efter de søndag aften slog Panathinaikos i athenerderbyet.
- Græske AEK strøg søndag aften til tops i den græske Super League med en 2-0-sejr over Athen-rivalerne fra Panathinaikos
- Danske Jens Jønsson fik kampens sidste 25 minutter, og fra bænken havde han forinden set sin haitianske holdkammerat Frantzdy Pierrot bringe AEK foran 1-0. I kampens overtid gjorde indskiftede Nordin Amrabat det til 2-0 på straffespark
- Med sejren generobrer AEK førstepladsen i den græske Super League fra en anden Athen-rival – nemlig Olympiakos – der tidligere på dagen søndag havde snuppet den med en 2-0-sejr over Atromitos