Æresdivisionen

Hollandsk legende med ny kritik – her har Priske fejlet

Brian Priske har fået en svær start på sin karriere som Feyenoord-træner. Og efter endnu et pointtab lørdag er der mere kritik af danskeren.

Brian Priske står i spidsen for Feyenoord i Holland
Foto: Ritzau / Scanpix / JOHN THYS / AFP

Brian Priske har fået kærligheden at føle i den hollandske storklub Feyenoord, og søndag morgen er der mere kritik til danskeren.

Klubben, der i sommeren 2023 blev hollandske mestre, måtte igen lørdag leve med kun et point i udebaneopgøret mod Nijmegen.

I syv kampe i træk på tværs af Æresdivision og Champions League, har Brian Priskes tropper kun hevet to sejre i land. En uvant situation for klubbens fans.

Søndag morgen tager kritikken så yderligere til for danskeren, der i sommer tog plads i det varme trænersæde efter den nuværende Liverpool-manager Arne Slot.

Og nu retter en anden tidligere Feyenoord-træner, den tidligere hollandske landstræner og legende Dick Advocaat, kritik af danskerens taktiske formåen.

– Slot gjorde et fantastisk stykke arbejde, men han havde selvfølgelig også spillerne. Det må vi ikke glemme. Spillerne sammen med træneren er jo afgørende.

– Slot valgte de rigtige spillere og begyndte at spille, som han ville. Priske leder stadigvæk efter sin spillestil. Efter tre kampe ændrede han sit system, men det kræver stadig tid, lyder det fra Advocaat til hollandske ESPN.

Ifølge Advocaat er Priskes udfordring, at han i starten af sæsonen skiftede 3-4-3-systemet ud.

– Jeg har altid lært, at du skal spille efter dine spilleres kvaliteter. De fleste af spillerne var der stadig i starten af sæsonen, så han kunne sagtens have spillet det samme system.

– Man skal se på, hvad det er for et spillermateriale, man har. Han har nu mistet seks uger plus tre uger af sæsonen, så jeg tror ikke, han går tilbage til 3-4-3, slutter den 77-årige træner, der nu er landstræner for Curaçao i Mellemamerika.

Mads Hermansen trender i England: Bedst i PL siden 2017

I øjeblikket er Feyenoord blot nummer fem i ligaen. 11 point efter rivalerne fra PSV.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P