Hattrickhelten Jørgensen: Det er fedt at være AaB-spiller
Mathias Jørgensen var glad for sit hattrick søndag, men anføreren var hurtig til at sende roserne videre.
Mathias Jørgensen tegnede sig søndag for karrierens første superligahattrick.
Det gik ud over medoprykkerne fra Sønderjyske, og med de tre point nærmer AaB sig så småt den vigtige top-seks.
Efter kampen på Aalborg Portland Park var Mathias Jørgensen dog hurtig til at flytte fokus fra sin egen pragtpræstation.
– Det er fedt. Tre mål, det er ikke lige hver weekend, man får lov at lave det. Jeg synes, det er en helt igennem helstøbt præstation fra vores vedkommende, og det er egentlig det, der gør mig mest glad i dag.
Mathias Jørgensen scorede alle sine tre mål ned mod Vesttribunen, hvor AaB’s mest inkarnerede fans står, og det er ikke en tilfældighed.
Varm AaB-anfører sænker Sønderjyske med hattrick– Der må ligge et eller andet bag, for det er en fuldstændig fantomopbakning igen i dag, og det bliver det ved med at være både på hjemmebane og udebane. Det er fedt at være AaB-spiller lige i øjeblikket, fordi wow en opbakning vi får, lyder det fra Jørgensen.
Med sejren og de tre point har AaB nu to point op til Randers FC, der lige nu indtager den sidste plads i top-seks.