
Åh nej United: Fernandes’ karantæne bekræftet
Manchester United må undvære sin anfører helt til november, efter han fik rødt kort mod Tottenham.

Hjemmekampen mod Chelsea den 3. november.
Det bliver første gang, Manchester United igen får mulighed for at gøre brug af anfører Bruno Fernandes i Premier League.
Portugiseren fik direkte rødt kort i søndagens kamp mod Tottenham, og det røde kort koster ham nu tre spilledages karantæne.
Dermed misser Uniteds nummer 8 udekampen mod Aston Villa den 6. oktober, hjemmekampen mod Brentford den 19. oktober og udekampen mod West Ham den 27. oktober – altså kommer han slet ikke i kamp i ligaen i oktober.
De tre spilledages karantæne kommer, efter dommer Chris Kavanagh udviste ham som følge af det, der i engelsk fodbold beskrives som “serious foul play” – en vurdering Fernandes bestemt ikke selv var enig i:

Det røde kort BLEV checket igennem i VAR-vognen, det bekræfter Premier League, og det er derfor, man allerede nu kan fastsætte karantænen til tre spilledage.
– Dommeren gav rødt kort til Fernandes for en forseelse på Maddison. VAR checkede og bekræftede dommerens dom af serious foul play, lyder det fra Premier League.
VAR-vognen har grundlæggende tre muligheder i en situation, som den der udfoldede sig på Old Trafford søndag aften.
VAR kan, som det er sket i denne situation, bekræfte dommerens dom. VAR-vognen kan også undlade at intervenere og dermed ikke bekræfte dommerens dom. Slutteligt kan VAR-vognen, ved klar og åbenlyse fejl, anbefale dommeren enten at ændre sin dom eller gennemse dommen ved VAR-skærmen ved sidelinjen. Den endelige dom ligger altid i kampdommerens hænder.