Positivt nyt fra Wolfsburg: Wind er tilbage
Jonas Wind er for første gang i sæsonen at finde i startopstillingen i Bundesligaen.
En vanskelig start på sæsonen, men nu blæser der positive Winde i Wolfsburg.
Efter nederlag til Bayern München, Frankfurt og Leverkusen og blot én sejr over oprykkerne fra Holstein Kiel, er der fundet plads til Jonas Wind.
Den danske angriber starter således sin første kamp i Bundesligaen i denne sæson, når Wolfsburg lørdag tager imod VfB Stuttgart.
Dermed får den 25-årige dansker formentlig lov mindst at fordoble de samlet 40 minutter, det indtil videre er blevet til i sæsonens første fire kampe.
Dermed er det allerede fire kampe inde i sæsonen for sent for Jonas Wind at udligne sin rekord fra sidste sæson, hvor han startede 31 af Wolfsburgs 34 kampe i Bundesligaen.
Joakim Mæhle er fortsat skadet for Wolfsburg, mens Denis Vavro starter på bænken. Kamil Grabara vogter som vanligt målet for Folkevognsklubben.
Én gang tidligere i sæsoner har Jonas Wind startet inde, men det var i pokalkampe mod TuS Koblenz den 19. august.