Premier League

Haltede fra banen med skade – Slot opdaterer om Robertson

Liverpools Andy Robertson blev udskiftet i lørdagens sejr over Wolverhampton.

Andy robertson jubler efter scoring mod Wolves.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var en smule malurt i bægeret for Liverpool på Molineux lørdag aften.

Godt nok kom Arne Slots mandskab fra Birmingham-forstaden med en 1-2-sejr over tre point, men den hollandske manager måtte kort før tid udskifte venstrebacken Andy Robertson efter en tackling fra Wolves’ Carlos Forbs.

Slot forventer dog slet ikke at måtte undvære sin skotske forsvarsspiller.

– Jeg forventer ikke, at det bliver et stort problem, selvom man aldrig ved, men jeg tror bare, at han fik et slag.

– I slutningen af kampen, måske var han også lidt træt, for ham Forbs der kom ind [for Wolves], ham kender jeg fra hollandsk fodbold, og han gjorde det til lidt af et slagsmål for Robertson, lyder det fra Slot, som forventer at have skotten tilbage på træningsbanen efter weekenden.

Liverpool napper smal sejr på Molineaux efter stor Konate-fejl

– Han fik et lille slag, men jeg forventer, at han træner igen på mandag, men lad os vente og se.

30-årige Robertson har spillet alle seks kampe i Premier League for Liverpool i denne sæson, men kun to gange har han spillet fuld tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P