3F Superligaen

Dommer afviser mulig Nicolai Poulsen-film mod Randers

AGF og Randers FC spillede lørdag eftermiddag en ganske medrivende kamp, hvor der undervejs var flere VAR-tjek. Efter slutfløjt kommenterede kampens dommer Jakob Sundberg flere kontroversielle kendelser.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fire mål, VAR-tjek og masser af intensitet.

Der var underholdning for alle pengene, da AGF og Randers FC tørnede sammen i Superligaen lørdag eftermiddag.

Kampens fjerde scoring skulle dog gennem et VAR-tjek før AGF-fansene kunne juble. Dommer Jakob Sundberg skulle nemlig vurdere, hvorvidt Nicolai Poulsen filmede i opspillet, men det var ikke dommerens vurdering.

– Min VAR-dommer anbefaler, at jeg kommer ud og ser den igen, fordi der er en mulig film i opspillet til målet, og det er så det, han vil have mig ud og vurdere på igen, lyder det fra Sundberg til Viaplay efter kampen.

– Min vurdering, da jeg står derude, er, at det er der ikke tale om i det her tilfælde, at AGF-spilleren spiller videre umiddelbart efter, at han går jorden. Det vi skal huske, det er, at film er jo reelt at gå ind og beskylde spilleren for at snyde mig, og jeg synes ikke, der er et oplagt forsøg på at snyde mig her idet han spiller videre umiddelbart efter. Derfor fastholder jeg den kendelse, jeg også har på banen, som er mål.

Se situationen her:

Jakob Sundberg erkender efterfølgende, at kendelsen ligger i en gråzone, men fastslår også, at fodbold er en sport fyldt med gråzoner.

Med resultatet ligger AGF stadig på andenpladsen, mens Randers FC indtager sjettepladsen.

Se hele interviewet med Jakob Sundberg øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P