– Undskyld, jeg kan ikke vinde trofæer i september Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Europa League

– Undskyld, jeg kan ikke vinde trofæer i september

José Mourinho har stadig flair for medier og pressemøder.

Jose Mourinho forstår ikke, hvad der sker, under kampen mellem Fenerbahce og Royale Union Saint-Gilloise.
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

José Mourinho har i årenes løb fået sagt mange ting.

Og den evne besidder den portugisiske cheftræner fortsat.

I hvert fald fik han torsdag aften forklaret, hvorfor Fenerbahce - ganske naturligt - ikke har vundet et trofæ under hans ledelse.

- Trofæer. Det er det, man kalder 'Mourinho-effekten'.

- Men vi kan ikke vinde trofæer i september. Der er ingen trofæer at vinde i september. Så hvordan skulle I kunne se effekten?

- Jeg har vundet pokaler i alle de klubber, jeg har været i. Det var kun i Tottenham, hvor det ikke lykkedes. Der forlod jeg klubben bare to dage før en pokalfinale.

- Men i alle andre klubber har effekten været titler. Jeg kan ikke vinde titler i september, det beklager jeg, siger han.

Ordene faldt på pressemødet efter Fenerbahces 2-1-sejr over Royale Union Saint-Gilloise i Europa League.

Jose Mourinho blev præsenteret som ny cheftræner i den tyrkiske storklub denne sommer.

Senest har han skullet stå på mål for en del kritik, efter det blev til et 1-3-nederlag hjemme mod Galatasaray lørdag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer