Ten Hag forsvarer Bruno Fernandes: Spørgsmål om tid
Bruno Fernandes har ikke noteret sig for et eneste mål i indeværende sæson, men Erik ten Hag er ikke nervøs.
Siden Bruno Fernandes kom til Manchester United i 2020 har han været garant for både mål og assists.
I denne sæson har portugiseren dog fortsat sin første scoring til gode. Generelt har han ikke helt ramt det niveau, som han har vist tidligere.
Det er dog ikke noget, der får Manchester United-manager Erik ten Hag til at tvivle på sin anfører.
I stedet tager han Bruno Fernandes i forsvar, da han på et pressemøde bliver spurgt ind til hans præstationer hidtil i denne sæson.
– Holdet har også bragt ham i en situation.
– Men jeg mener, at han er i stand til at finde det frem igen. Han har allerede gennem flere år i Premier League bevist, at han kan skabe mange chancer, og jeg er overbevist om, at denne sæson ikke bliver en undtagelse.
– Han skal nok nå til et punkt, hvor han finder sin form, laver afgørende afleveringer og scorer mål. Det er 100 procent sikkert. Og det er bare et spørgsmål om tid, siger Erik ten Hag.
Bruno Fernandes har siden sin ankomst til De Røde Djævle noteret sig for 79 scoringer og 70 oplæg i 241 kampe.
I denne sæson er det, kritikken til trods, blevet til fire oplæg i otte kampe.
Næste mulighed for at få scoret et mål for Bruno Fernandes er på søndag hjemme mod Tottenham.