3F Superligaen

Stor VAR-evaluering: Så mange fejl blev der lavet

DBU har netop offentliggjort evalueringen af VAR for 2023/24-sæsonen, hvor det oplyses, hvor mange fejl der blev begået i den forgangne sæson.

Aydin Uslu står og kigger på VAR-skærmen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

VAR er kommet for at blive.

Det er blevet uhyre normalt, at man må holde vejret, når bolden for længst er sparket i kassen i frygt for, at målet annulleres.

Nu har DBU netop offentliggjort evalueringen af VAR for 2023/24-sæsonen, hvor man trods alt mener, at det går i den rigtige retning.

Aydin Uslu står og kigger på VAR-skærmen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I evalueringen oplyser DBU, at der i den forgangne sæson blev truffet otte beslutninger, der kan karakteriseres som fejl.

Omvendt var VAR med til korrigere hele 73 kampafgørende fejl til korrekte kendelser.

Evalueringen bunder i de 194 kampe – inklusiv pokalfinalen – hvor VAR blev taget i brug i løbet af 2023/24-sæsonen.

– Generelt set går vi i den rigtige retning, og jeg synes, at vi står et acceptabelt sted. VAR er ikke et fejlfrit værktøj, når den menneskelige faktor er indblandet, men otte fejl er desværre stadig for mange, og vi har en ambition om at få det ned på fem.

– Men jeg synes også, at evalueringen viser, at VAR virker, idet 73 kampafgørende fejl er afværget igennem sæsonen, som tidligere trak grimme overskrifter, lyder det fra Michael Johansen, der er formand for dommerudvalget.

Der bliver dog brugt mere tid på VAR, da der i gennemsnit går 59 sekunder per kamp med VAR-ventetid.

– Vi må forvente, at tiden kan stige en smule idet vi blandt andet indkører nye VAR-dommere, men en stigning på 11 sekunder fra sidste sæson er mere end forventet, og vi har en ambition om at få gennemsnittet ned omkring de 35-40 sekunder.

– Men det er vigtigt at sige, at kvaliteten i VAR-checks altid er vigtigere end hastighed, afslutter Michael Johansen.

Beslutningen om at introducere VAR til 3F Superligaen blev taget i juni 2019, hvorefter den nye teknologi trådte i kraft fra 2020/21-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P