Serie A

Kig væk, United-fans: McTominay forelsket i ny klub

Scott McTominay havde en plads i hjertet hos mange af Manchester Uniteds fans.

Scott McTominay i færd med at aflevere bolden under kampen mellem Napoli og Juventus.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Scott McTominay formåede aldrig for alvor at bide sig fast i Manchester United.

I hvert fald ikke som stamspiller.

Alligevel var det en sorgens dag for flere af den engelske storklubs fans, da den 27-årige skotte skiftede til Napoli kort før sommerens transfervindue smækkede i.

Det skyldes ikke mindst, at han altid sled og slæb, når han blev bragt i spil.

Samtidig brokkede han sig aldrig over sin rolle i klubben, som han kom til som helt ung.

Og så var han i øvrigt ganske målfarlig, når han kom ind fra bænken.

Men Scott McTominay skulle videre i sin karriere, og videre ser han da også ud til at være – også i overført betydning.

I hvert fald har journalisten Fabrizio Romano delt et billede af den tidligere United-darling på X, hvor han kysser Napolis logo efter en scoring i 5-0-sejren over Palermo torsdag aften.

Det er hans første scoring for den syditalienske storklub.

Med til billedet skriver han, at Napoli-cheftræner Antonio Conte og klubbens ledelse alle er meget tilfredse med Scott McTominay.

Du kan se billedet nedenfor

Napoli er hans blot anden klub i karrieren.

Han nåede 255 kampe i Manchester United i løbet af sine syv år på klubbens førstehold.

I Napoli er det indtil videre blevet til tre kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P