AGF er blevet et flagskib i dansk fodbold
De har ikke vundet det danske mesterskab siden 1986. De har siden haft tre nedture i den næstbedste række. Men nu er de her – AGF må betragtes som et flagskib i dansk fodbold.
Det er et voldsomt udsagn, når der i den grad mangler titler.
Men lad mig gradbøje det og kalde den århusianske klub for “de store provinsbyers flagskib”.
Odense har OB i en række under Superligaen, Ålborg har AaB i nederste del af ligaen.
Engagementet er langt mere end “kom så de hvi’e”
Flemming Toft
AGF ligger lige nu på Superligaens andenplads, de har været eftersommerens mest synlige hold med et aggressivt og attraktivt udtryk, de har haft en august med fire sejre og så to uafgjorte i september.
Men der er meget mere, der har løftet den århusianske klub. Der er knyttet afgørende tættere bånd til det lokale, til det kommunale og til erhvervslivet. Regnskabet viste forleden et overskud på 76 millioner kroner med et rekordstort plus på antallet af sponsorkroner. Det som skal lægge fundamentet under en sportslig succes.
Der har været spillersalg, der har øget plusserne i fælleskassen – først og fremmest Thomas Kristensen, Yann Bisseck og Albert Grønbæk. Og så er der kommet ro på i en grad, som har gjort betegnelsen “Galehuset” til forhenværende.
Trafikken er aftagende på bestyrelsesgangene.
En anden medvirkende årsag er opbakningen i hele det århusianske område og ikke mindst i fankredse og på Ceres Park. Tilskuergennemsnittet er stigende (13.000 til hjemmekampene), engagementet er langt mere end “kom så de hvi’e”.
Det er direktør Jacob Nielsen, der står bag den forretningsmæssige succes og sportschef Stig Inge Bjørnebye bag det på og omkring banen – men kollektivet er den egentlige bagmand. Klubben, fansene og byen. De fletter fingre som aldrig før.
Og så bør man lette på hatten for tyske Uwe Rösler, der har taget AGF og omverdenen med storm. Han har en attitude, der kan være sportslig brysk, men der gemmer sig et smil bag de rynkede bryn – jeg sammenligner det med Sepp Piontek, da han gjorde sin entré.
Rösler har skabt et AGF hold, der er seværdigt, der har fået disciplin og alligevel frihed til at rotere så meget, at de kan forstyrre ethvert hold – og har gjort det.
Respekten for AGF er større end i mange år. De har potentiale til mere end de sekundære placeringer.