Carabao Cup

West Ham-manager skadede sig selv i frustration

West Ham led onsdag aften et stort nederlag mod Liverpool. Frustrationerne blev undervejs for meget for manager Julen Lopetegui.

Julen Lopetegui under West Hams nederlag mod Liverpool i Carabao Cup.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Målene haglede ind i egen ende. Samtidig blev appellerne om straffespark afvist.

Alt i alt blev det for meget for West Ham-manager Julen Lopetegui, der i sidste ende lod sine frustrationer få frit løb undervejs i 5-1-nederlaget ude mod Liverpool onsdag aften.

Det gjorde han blandt andet, da han på et tidspunkt sprang op i luften i ren og skær afmagt – og efterfølgende landede uheldigt ned.

Han sad ned resten af kampen.

Ved slutfløjt kunne den 58-årige spanier ses humpe fra banen, og på det efterfølgende pressemøde bekræftede han:

– Jeg har fået en lille skade i min læg.

Omfanget af skaden er dagen derpå endnu ukendt for offentligheden.

Summa summarum, så røg Julen Lopeteguis mandskab ud af Carabao Cup, Edson Alvarez fik direkte rødt og tager dermed sin karantæne med videre og den spanske manager pådrog sig en skade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P