NordicBet Ligaen

Troels Bech sagde nej til OB-profils ønske om skifte

Don Deedson Lucious ønskede at skifte væk fra OB i sommer, men haitianeren fik nej fra klubbens ledelse. Og det har man ikke fortrudt i den fynske klub.

Troels Bech i skjorte til OB's kamp
Foto: OB.dk
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Rettelse: I første udgave af denne artiklen udtalte Troels Bech, at der resterede to år af Don Deedsons kontrakt i OB. Campo har været i kontakt med OB’s presseafdeling, som oplyser, at Don Deedsons kontrakt udløber i 2027.

Troels Bech har haft et travl første tid i rollen som sportsdirektør i Odense Boldklub.

Den fynske sportsdirektør overtog roret i sommer samtidig med, at en lang række af klubbens spillere forsøgte at tale sig væk fra OB, da nedrykningen til NordicBet Ligaen blev en realitet.

En af dem, som ønskede et skifte, var Don Deedson. Han er dog fortsat at finde i striber, og Campo har spurgt sportsdirektør Troels Bech, hvordan dialogen har været med den haitianske profil.

– Du må undskylde, hvis jeg er lidt kedelig, men jeg skal jo ikke stå og fortælle om de individuelle samtaler, vi har. Men jeg vil bare sige, at der var flere, der som Don, havde givet udtryk for, at de ikke kunne se sig selv spille her, udtaler OB’s sportsdirektør, og fortsætter:

– Nogle har vi så accepteret skulle forlade os, nogle har vi endda bedt om det. Og andre har vi gerne ville overbevise om, at det her faktisk bliver den nye mulighed, de egentlig søgte.

– Fordi der er en helt anden og forbedret kultur, og vi også har et projekt, som jeg synes, er nemmere at slutte omkring. Og det er også det, jeg ser fra Don.

Don Deedson under Superliga-kampen imellem OB og FCK.
Foto: Lars Jacobsen

Bech fortæller, at han aktivt har bedt Deedson blive i klubben, og det var ikke specielt kompliceret for det garvede OB-direktør.

– Det er jo ikke så svær en samtale at have, når der ligger en treårig kontrakt. Så er der jo en fælles forventning om, at vi begge to overholder den, lyder det fra den 58-årige fynbo.

Har lov at blive klogere

Deedson var langt fra den eneste, som ønskede at forlade OB, da skuden begyndte at tage vand ind tidligere på året.

– Der var rigtig mange med den melding i dagene og ugerne efter nedrykningen. Men man har også lov til at lande i det og blive klogere.

Troels Bech i skjorte til OB's kamp
Foto: OB.dk

– Jeg synes, vi har en virkelig stærk sammenhængskraft i holdet lige nu, og det gælder også nogle af dem, som tidligere ikke så sig her.

Deedson blev dobbeltmålscore for OB i seneste kamp, og spillede en stor aktie i fynboernes 3-2-sejr over FC Roskilde.

– Jeg er meget tilfreds med, at han – senest med to usædvanlige mål på hovedstød og med højrebenet – får lidt flere af de mål ind, som vi også forventer, slutter Troels Bech.

Deedson kom til OB i sommeren 2023, og hans kontrakt udløber i sommeren 2027.

Ærlig Don Deedson fortryder ikke udtalelser om OB-exit

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P