
Slukøret Ten Hag: De kæmpede – det gjorde vi ikke
Manchester United tog onsdag hul på Europa League, men det gik langt fra som håbet.

Manchester United på hjemmebane mod Twente i Europa League.
Det er en kamp, som den engelske storklub ganske enkelt skal kunne vinde.
Sådan gik det imidlertid ikke onsdag aften, da Christian Eriksen både scorede og kostede dyrt i egen ende. Kampen ente 1-1.
Efter slutfløjt er det da også en relativt skuffet Manchester United-manager, der udtaler sig til pressen.
– Det var deres [Twentes] livs kamp. De kæmpede for hver en meter. Og det gjorde vi ikke. 99 procent er ikke nok, man bliver nødt til at give 100 procent.
– Vi skulle have dræbt kamp. Gøre det færdigt. Vi var foran 1-0, og så opstod der en eller anden atmosfære på holdet.. Vi skulle have gået efter 2-0 i stedet, for så havde vi dræbt kampen, siger hollandske Erik ten Hag på et pressemøde.
Manchester United spiller næste gang søndag hjemme mod Tottenham.
Næste opgave i europæisk regi er torsdag den 3. oktober ude mod Porto.