Godt nyt fra OB: Topscorer vil komme stærkere tilbage
Luca Kjerrumgaard er i fuld gang med sin genoptræning og sin retur til OB-holdet. Cheftræner Søren Krogh har givet en opdatering på fynboernes topscorer til Campo.
Ti mål og tre oplæg i otte NordicBet Liga-kampe.
Det er tallene, som OB‘s 21-årige angriber Luca Kjerrumgaard bedrev, inden han måtte indfinde sig på sidelinjen med en skade, der har holdt ham ude af de seneste to opgør.
Nu har OB’s cheftræner, Søren Krogh, gruopvækkende nyt til konkurrenterne i NordicBet Ligaen.
En stærkere topscorer vender tilbage
Selvom OB-fansene må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, så kan det til gengæld betale sig. Angriberen arbejder nemlig stenhårdt for at komme endnu stærkere tilbage.
– Han arbejder hårdt. Måske får vi endda en forbedret udgave af Luca (Kjerreumgaard, red.) tilbage.
– Han er indstillet på at komme endnu stærkere tilbage, og det er det han arbejder på nu.
– Pausen bliver velbrugt til at forbedre den fysik, som han nu engang kan forbedre. Han er jo stærk i forvejen, og vil gerne komme tilbage endnu stærkere, siger Søren Krogh til Campo.
Planmæssig genoptræning
Det er altså gode nyheder for Striwerne, der kan afsløre at det går godt med genoptræningen er deres U20-landsholdsspiller.
– Det går planmæssigt, og han forbedrer sig planmæssigt. Det er svært at sige nøjagtigt, hvornår han er tilbage, men han tager de skridt som han skal.
– Og så skal vi have noget bold i ham så hurtigt som muligt igen, når han er tilbage, afslutter OB-træneren
OB er fortsat ubesejret i NordicBet Ligaen efter ti kampe. Ni sejre og én enkelt uafgjort er det blevet til for Øens Hold.
Næste opgave der venter for OB er mod Kolding IF. Det sker fredag den 27. september klokken 19.00. Kampen kan ses på TV3 Sport.