Oddset Pokalen

– F.C. København må lige vente i en runde

Torsdag aften var der lodtrækning til 4. runde af pokalturneringen, og selvom Brabrand IF er et af de lavest rangerede hold, så er der stadig en masse optimisme hos 3. divisionsholdet.

Oddset Pokal-trofæet står i Parken før Pokal-finalen i 2024 mellem Silkeborg IF og AGF.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brabrand overraskede alt og alle, da de slog superligaklubben Randers FC i 3. runde af Oddset Pokalen.

Torsdag aften blev FC Nordsjælland trukket op af skålen, som bliver Brabrand IF’s kommende modstander i pokalturneringen.

Cheftræner for Aarhus-klubben Michele Demontis ser det ikke som en drømmelodtrækning, men selvtilliden er ikke til at tage fra ham.

– Vi glæder os rigtig meget til. Det bliver da megafedt at møde endnu et superligahold – og igen et rigtig stærkt et af slagsen.

– Jeg skal dog være ærlig at sige, at jeg havde håbet på enten noget fra den helt anden skuffe, som er nede omkring os selv. Næsby, Holbæk eller Frem – eller nogle mere lige kampe. Ellers havde jeg selv en plan om FCK, men det må lige vente en runde, fortæller Brabrands cheftræner til Viaplay.

– Vi kommer bestemt til at give den et skud mod Nordsjælland. Og uden at afsløre for meget, så håber jeg, at vi kan spille græs, men jeg havde da håbet på en runde, hvor det var nemmere at komme videre.

Brabrand kommer til at være hjemmeholdet, da de er lavere rangeret end FC Nordsjælland. Den hjemmebanefordel vil de gøre brug af i Brabrand.

– Vi har en ganske fin bane. Det er slet ikke det, men FC Nordsjælland vil have noget af en fordel ved, at de kommer ned på en kunstgræsbane kontra en græsbane, som vi er vant til at spille på. Jeg tror ikke, de behøver yderligere fordele, fortæller cheftræneren.

Hvad tænker du, jeres muligheder er?

– Nu spørger du til mulighederne. Jeg siger 22 procent, svarer Michele Demontis køligt tilbage.

4. runde i Oddset Pokalen afvikles mellem 29-31. oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P