
VFF-træner efter afværget blamage: Vi synker lavt
Det var en nedslået, men lettet VFF-træner, der kunne sætte ord på kampen, efter hans mandskab var millimeter fra at ryge ud af pokaltuneringen til Middelfart.

Efter at have været bagud to gange, kunne Viborg FF alligevel spille sig videre i pokalen.
Det sker efter straffesparkskonkurrence mod 2. divisionsklubben Middelfart, der gave Kløverklubben kamp til stregen.
Derfor var det en lettet VFF-træner, der kunne sætte ord på kampen.
– Vi leverede ikke, det som vi skulle. Samtidigt gør Middelfart det vanskeligt for os.
– Vi er for sjusket rent defensivt, og giver alt for meget væk.
– Det er vildt ærgerligt, når vi nu har været inde i så god en periode, at vi synker så lavt, som jeg synes, vi gør i dag.
Viborg havde til kampen skiftet på ti pladser fra seneste Superliga-opgør. Men det gav Poulsen ikke meget for.

– Jeg synes, at det var et Superliga-hold, vi satte på banen i dag.
– Det var fortjent at de skulle spille i dag, og jeg tror også, at mange af dem havde ønsket, at vi havde leveret bedre.
Næste opgave for Viborg FF er i Superligaen på søndag klokken 14.00. Her spiller man derby i Herning mod FC Midtjylland. Kampen kan ses TV2 Sport X.
Du kan se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen.