RFC-boss efter fadæse: Det er en katastrofe
Randers FC måtte se sig slået af 3. divisionsklubben Brabrand og er dermed ude af turneringen. Noget, som cheftrænerne kalder for “en katastrofe”.
En katastrofe og skuffende.
Det er nogle af de formuleringer, som Randers FC‘s cheftræner, Rasmus Bertelsen, bruger om kronjydernes pokal-exit.
Det var en slemt skuffet cheftræner, der måtte se sit mandskabe tabe til Brabrand, der til dagligt begår sig i 3. division.
– Det er ufatteligt skuffende. Det er en katastrofe for en klub som os at ryge ud på den her måde, siger Bertelsen til klubbens hjemmeside.
– Hvis truppen er så bred, som jeg går og siger den er, så skal det kunne lade sig gøre at spille sig rimelig sikkert igennem den her kamp.
– Vi kommer til at være forbandet over, at vi ikke er med i næste runde. Vi har stolte traditioner med pokalturneringen i Randers, og det skal vi kunne gøre bedre.
Nederlaget kommer til at sidde dybt i cheftræneren, der nu skal se frem mod en jysk klassiker mod AGF i næste runde i Superligaen.
– Selv hvis vi skulle vinde kampen på lørdag, så vil det ikke være nok til at fjerne smerten over det her nederlag, fordi det må ikke ske.
Du kan læse om fadæsen i Brabrand her:
Pokalchok! 3. divisionsklub kyler Randers udRanders FC skal rejse sig igen, når man på lørdag gæster AGF klokken 16.00. Kampen kan ses på TV3 Sport.