Pokalchok! 3. divisionsklub kyler Randers ud
Randers FC’s færd i Oddset Pokalen sluttede onsdag eftermiddag, da 3. divisionsklubben fra Brabrand kylede kronjyderne ud af turneringen.
Av, Randers.
Superliga-mandskabet fra Kronjylland gæstede onsdag eftermiddag 3. divisionsholdet fra Brabrand IF.
Det var naturligvis som store favoritter, men til stor forbavselse fik Randers FC kamp til stregen og mere til.
Små ti minutter før pausen bragte Brabrand sig i front takket være Tobias Friis.
Således måtte Randers’ cheftræner, Rasmus Bertelsen, tage handling i pausen, hvor Oliver Olsen, Simen Nordli og Florian Danho blev skiftet ind.
Det var dog til ingen nytte, da Brabrand fik dæmmet op for kronjyderne, som ikke kunne finde nogen udligning.
Således er Randers FC færdig i Oddset Pokalen, imens Brabrand er klar til fjerde runde af turneringen.