Pensioneret keeper bekræfter dialog med Barca: Overvejer det
FC Barcelona har pludselig fået akut behov for ekstra gardering på målmandsposten efter Ter Stegens skade – nu har en keeper bekræftet, at han er i dialog med Blaugrana.
FC Barcelona skal lappe hullet på målmandsposten.
Marc-André Ter Stegen stirrer ind i en længere periode på lazarettet, og det er skidt nyt for Blaugrana.
Nu ser det dog ud til, at der er hjælp at hente, da en nu pensioneret målmand har bekræftet, at han er i dialog med klubben.
Det drejer sig om den polske målmand Wojciech Szczesny, der så sent som i slutningen af august offentliggjorde, at han indstillede karrieren.
Overfor det spanske medie Sport bekræfter den polske målvogter dog nu, at han overvejer muligheden i FC Barcelona.
Barcas keeper-dilemma: Judas eller pensionisten?– Jeg respekterer Barcelonas historie meget; det er en af de bedste klubber i verden. Jeg forstår den svære situation, de er kommet i efter Ter Stegens skade.
– Jeg synes, det ville være respektløst fra min side ikke at overveje denne mulighed, fortalte Wojciech Szczesny til Sport.
OPDATERET:
Den polske journalist Tomasz Wlodarczyk, der skriver for mediet Meczyki.pl, beretter få minutter senere, at Szczesny har takket ja til tilbuddet, og vil gennemgå det obligatoriske lægetjek torsdag.
Her forlyder det, at Szczesny kommer til at skrive under på en etårig aftale.
Før offentliggørelsen af sin pension blev den nu 34-årige polak enig med Juventus om at ophæve kontrakten, selvom der stadig var et år tilbage af talen.
Dengang skyldtes det, ifølge Szczesny selv, at han ikke have hjertet med længere.
Det kan du læse mere om lige her.
Mangler hjertet: Szczesny lægger handskerne på hylden