3F Superligaen

Ny Vejle-træner nulstiller: Lige nu ser det umuligt ud

Mihai Teja er ny cheftræner i Vejle Boldklub, og der venter hårdt arbejde, erkender rumæneren.

Mihai Teja står med Vejles røde trøje
Foto: Daniel Abedeny

Mihai Teja har overtaget roret i Vejle Boldklub for det resterende af sæsonen.

Det stod klart tirsdag morgen, hvor den 46-årige rumæner er præsenteret hos den hårdtprøvede Superliga-bundprop.

Vejle har tabt alle ni kampe i denne sæson i 3F Superligaen, og det bliver en lang sæson, fortæller den nye mand i Nørreskoven.

– Der findes ikke en nem eller en hurtig løsning på denne situation. Det er en lang sæson, og lige nu ser det umuligt ud. Det erkender alle.

– Jeg kender de mekanismer, der findes i en trup, når succesoplevelserne mangler. Nu nulstiller vi det hele, og så bygger vi på dag for dag. Hvis jeg ikke troede på, at vi kan vende det her, så havde jeg ikke takket ja til muligheden, fortæller Mihai Teja til klubbens hjemmeside.

Teja forstår, at klubbens fans både er frustrerede og opgivende, men fortæller at han er klar til at se fremad nu.

– Jeg vil gøre mit ypperste sammen med min stab, og jeg vil give alt for, at spillerne får tro, optimisme og glæden tilbage. Jeg forholder mig ikke til fortiden, men ser fremad nu.

– Alle starter fra nul, og så skal der være plads til dem, der vil arbejde hårdt for at få succes. Det er det eneste, vi kan bruge i denne situation, lyder det fra Teja.

Rumæneren står i spidsen for Vejle første gang på søndag, hvor F.C. København gæster Vejle Stadion.

Ny Vejle-træner erkender: Lige nu ser det umuligt ud

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P