Bundesligaen

Medie: Frankfurt vil genforhandle om Rasmus ‘NK’

I Frankfurt er man tilfredse med Rasmus Nissen Kristensen, som man ønsker at købe fri i Leeds

Nissen Kristensen header til en bold mod Borussia Dortmund
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I Eintracht Frankfurt er man glade for tilføjelsen af Rasmus Nissen Kristensen, skriver tyske Fussball.News.

Så glade, at Bundesligaklubben ønsker at veksle Kristensens nuværende lejekontrakt med en permanent. Der er bare et problem for Frankfurt.

Klubben har forhandlet en købsoption med Leeds United, som ejer den 27-årige back, på 13 millioner euro, eller knap 100 millioner kroner.

Det er for høj en pris, skriver det tyske medie, som erfarer, at Eintracht Frankfurt ønsker at genforhandle den aftale, man lavede Leeds United, da parterne blev enige om en lejeaftale tilbage i juli.

Nissen Kristensens aftale i Frankfurt udløber efter sæsonen, og han har fået fuld spilletid i sæsonens fire første kampe i Bundesligaen.

Nissen Kristensen header til en bold mod Borussia Dortmund
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Her er Frankfurt kommet forrygende fra land, hvor det er blevet til tre sejre og en øjeblikkelig fjerdeplads i Bundesligaen.

Nissen Kristensens kom til Leeds United i 2022, hvor han underskrev en femårig kontrakt. Han var udlejet til AS Roma i seneste sæson.

Frankfurt bekræfter: Højlund ramt af alvorlig skade

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P