Kryptisk Trent forholder sig til fremtiden i Liverpool
I Liverpool er der uvished om tre stjernespilleres fremtid på Anfield – og Trent Alexander-Arnold er én af dem. Nu giver han endelig et lille præg om sin videre færd i sin barndomsklub.
Hvad skal der ske, Liverpool?
Den engelske storklub har tre stjerner på lønningslisten, hvis kontrakter udløber til sommer.
Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold kan muligvis alle være i færd med deres sidste sæson på Anfield, medmindre der kommer nogle nye kontrakter på bordet.
Sidstnævnte har nu – efter flere ugers stilhed – sat ord på den manglende forlængelse, og her giver vicekaptajnen et lidt kryptisk svar.
– Jeg vil være Liverpool-spiller i denne sæson. Det er, hvad jeg kan sige, lyder det fra Trent Alexander-Arnold til The Athletic.
Et lidt hårdt og kontant svar, vil man måske synes som Liverpool-fan. Men den 25-årige højreback bløder dog en smule op.
– Jeg har været i klubben i 20 år nu. Jeg har skrevet under på fire-fem kontraktforlængelser, og ingen af dem har været til offentligt skue. Det bliver den her heller ikke, siger han.
Der er også lige det med at blive anfører, som ‘Trent’ altid har haft som målsætning.
Og det har han stadig.
– Jeg har altid sagt, at jeg vil være anfører i den her klub. Det sigter jeg mod, og det er en af mine målsætninger. Om det sker eller ej er ude af mine hænder for at være ærlig.
Liverpool-boss: Zubimendi er fortid – ham her er fremtidenTrent Alexander-Arnolds nuværende kontrakt står til at udløbe den 30. juni 2025 – lige som det er tilfældet med Virgil van Dijk og Mohamed Salah.