Fredericia smadrer Hillerød og går forbi Esbjerg i tabellen
Mandag aften var der lagt op til en intens duel i NordicBet Ligaen, da Hillerød tog imod FC Fredericia.
NordicBet Ligaen ser ud til at blive en anelang konkurrence om, hvem der kan snuppe andenpladsen.
OB har nemlig allerede skabt sig et stort hul alene i den absolutte top af ligaen.
Mandag aften tog en af bejlerne til denne andenplads, FC Fredericia, så et stort spadestik mod denne, da man slog Hillerød Fodbold 0-3 på udebane.
Og det var en sejr, som gæsterne formåede at køre i hus, selvom Hillerød havde en oplagt mulighed for at bringe sig foran i kampens indledning, da hjemmeholdet fik et straffespark i det 26. minut.
Men den chance forspildte hjemmeholdets Adrian Justinussen.
Du kan se det brændte straffespark og 0-1 målet øverst i artiklen.
Syv minutter senere bragte Asbjørn Bøndergaard så gæsterne foran, og sidenhen så de sig ikke tilbage.
I anden halvleg scorede Gustav Marcussen nemlig ad to omgange, hvilket betød, at det endte med en 0-3 ydmygelse på eget græs for Hillerød.
Med sejren stryger Fredericia altså op på den foreløbige andenplads i NordicBet Ligaen, da man går forbi Esbjerg fB.
Dog er Fredericia blot et enkelt point foran vestjyderne og tre point foran Hvidovre IF, der indtager fjerdepladsen.