NordicBet Ligaen

Hvidovre-comeback og OB-sejr i målrige opgør

Hvidovre IF leverede et flot comeback mod Esbjerg fB, samtidig med at OB fik afværget FC Roskildes forsøg på at diske op med et comeback.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var gang i målkontoen i NordicBet Ligaens to søndagskampe.

Således endte begge opgør med 3-2 til hjemmeholdene.

I Hvidovre skulle man dog diske op med et comeback for at få hevet sejren i land mod Esbjerg fB.

Her var stillingen nemlig 1-2 til gæsterne helt frem til det 70. minut, hvor Andreas Smed så tog sagen i egen hånd.

Tre minutter senere havde han nemlig noteret sig for to scoringer, så kampen altså endte 3-2 i stedet.

I Odense skulle man ud på en lidt anden opgave, da man i stedet skulle afværge et comeback fra FC Roskilde.

OB gik således til pause med en føring på 2-0, men allerede i det 52. minut havde gæsterne fået gjort det til 2-2.

Louicius Don Deedson havde dog udset sig en rolle som matchvinder, hvilket han blev med sin scoring til 3-2 i det 62. minut. Det var hans andet mål i kampen.

OB topper forsat NordicBet Ligaen suverænt, mens Esbjerg stadig indtager andenpladsen.

Hvidovre IF ligger nu nummer fire, mens FC Roskilde fortsat ligger næstsidst med fire point i 10 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P